Sådan brugte vi adfærdsdesign til at forbedre arbejdsmiljøet i medicinalgigant

sygeplejerskeHvordan får man mennesker til at gøre noget, de ikke gider, glemmer eller nedprioriterer?

Det er sådan noget, vi bruger det meste af vores tid på i
TNC.

Primært i forbindelse med strategier, kampagner og optimering af interne processer.

Og som vanligt deler vi gerne ud, hvis vi synes, det giver mening. Og det gør det i dag.

For de adfærdsprincipper, vi brugte i denne kampagne, er relevante for alle, der arbejder med at ændre adfærd. Og det er jo som bekendt dig, ik’? Så er du klar? Sidder du ned?

Fejl!

Rejs dig op.

Stillesiddende arbejde ved computer og i møder har nemlig uoverstigelige konsekvenser for dit helbred. Eksempelvis har stillesiddende arbejde en direkte sammenhæng med en øget risiko for

  • diabetes
  • blodpropper
  • overvægt
  • rygproblemer.

Listen er længere.

Og det var lige præcis, hvad den globale medicinalvirksomhed gerne ville ændre. For mange af deres medarbejdere sad ned hele dagen, og det tog hårdt på deres kroppe.

Derfor forsøgte vi i samarbejde med dem at få deres medarbejdere til at stå mere op i løbet af deres arbejdsdag ved hjælp af adfærdsdesign. Casen handler om, hvordan vi lykkedes med det – for heldigvis gik resultaterne vores vej.

Lad os starte med resultatet:
40 procents forbedring

Først får du resultatet. Vores indsats sammen med kunden havde en målbar effekt:

Medarbejderne stod knap en time længere op på en arbejdsdag efter vores indsats. Det svarer til en 40 procents stigning i forhold til vores baselinemåling, og det er vi stolte af. Jeg siger et par ting mere om målingen i slutningen af indlægget under test-overskriften.

Så hvordan lykkedes vi så med det?

Den grundlæggende metode

I TNC arbejder vi ud fra en fast proces med 4 trin:

  1. Definer den ønskede adfærd – hvad er det præcist, modtagerne skal gøre?
  2. Lav en barriereanalyse – hvad afholder dem fra at gøre det?
  3. Design løsning(er) – hvordan løser vi det?
  4. Test – fungerede det så?

I tilfældet med denne kunde var trin 1 allerede afklaret: Medarbejderne skal stå mere op. De helt konkrete målsætninger var, at deltagerne skulle:

  • holde flere stående møder
  • stå mere op i forbindelse med deres arbejdsrutiner (fx sparring med en kollega og besvarelse af mails).

Barriereanalysen i trin 2 handlede om forstå, hvad der blokerede vejen til den ønskede adfærd. Her sendte vi vores etnolog og sociolog ud i felten for at observere medarbejdernes brug af rummet. De talte med udvalgte medarbejdere, observerede arbejdsrutinerne og mødekulturen, og de vendte tilbage med indsigter, som vi udnyttede til at designe løsningerne.  Her er et par af indsigterne:

  • Medarbejderne i afdelingen var enormt sociale både fagligt og privat.
  • Medarbejderne sparrede ofte sammen, men de sad oftest ned under seancen.
  • Medarbejderne sad ned til alle formelle møder.
  • Der var to-tre steder i afdelingen, hvor de tog en naturlig pause, fx ved elkogeren.

Dermed var vi klar til at designe løsninger i processens trin 3 – den er lidt omfattende og bliver uddybet nedenfor. Efter den kommer vi til testen i trin 4.

Design af løsning

På baggrund af vores indsigter kunne vi nu gå i gang med at designe nudges for at aktivere medarbejderne. Vi satte vores i alt 8 prototype-nudges op i en af virksomhedens afdelinger i Danmark. Her zoomer vi udelukkende ind på en del af løsningen.

Vi arbejdede især med 5. adfærdsprincipper i vores løsninger, som jeg forventer, du vil kunne bruge som inspiration i dit eget arbejde. Her kommer de:

1#: Skab nye defaults

En default betyder standardindstilling – eksempelvis kommer din nye telefon med en standardopsætning. Hvis du ikke gør noget, er der altså valgt en ringetone for dig på forhånd. Inden for adfærdsteori henfører defaulten til det faktum, at mennesker ofte forsøger ikke at træffe et valg – og derfor ender de med det valg, der er en konsekvens af ingen handling.

Det klassiske eksempel her er organdonation. I lande, hvor du automatisk er tilmeldt donorregistret, hvis du ikke gør noget, er der en tilmeldingsgrad omkring 99 procent. I lande, hvor du aktivt skal tilmelde dig ligger tilmeldingsprocenten omkring 10 procent.

En variant af defaulten fx ved stående møder er, at man sætter sig ned, fordi rummet er designet til det – lige fra stole, borde og generel kultur. Hvis ingen griber aktivt ind, så ender det med at blive et siddende møde.

Kunden var selv en aktiv part i designet af løsningerne, og fx udskiftede de mødebordene i lokalerne, så de kunne køres op, så man kunne stå ved dem.

I det største mødelokale, hvor dette ikke var muligt, samlede vi alle mødestolene, satte dem i det fjerneste hjørne af mødelokalet og lagde et iøjnefaldende kort på det øverste sæde med ordene ‘Stolen står her af en grund’. Efter disse ord fulgte en række grunde, som vi præsenterede for det menneske, der skulle have lyst til at hente en stol.

Pointen er banal, men effektiv: Hvis ingen gør noget nu, så står alle op, for der er ingen stole ved bordet. Sådanne defaults har stor effekt, og kan bruges mange forskellige steder. Her er eksemplet:

stole

#2: Brug design-triggers

I en helt anden case om, hvordan vi fordoblede antallet af mennesker, der brugte håndsprit på Skejby Hospital skrev jeg en del om vaneteori. Her dækkede vi også begrebet ’triggers’, altså det faktum, at en adfærd skal udløses af en form for ’stikord’ – gerne visuelt og taktilt. Og nej, et opslag på intranettet tæller ikke med her 🙂

I denne case udnyttede vi specifikt den indsigt om mennesker, at vi mennesker elsker ting, der ’går op’, ’flugter’, ’passer sammen’.

Har du slet ikke dette behov?

Okay, så denne måde at skære en kage ud på påvirker dig altså ikke?

kage

Og du får heller ikke lyst til at dreje på dette dæksel? 🙂

daeksel

For at udnytte disse triggers lod vi os inspirere af kunstneren Georges Rousse og udarbejdede derfor forskellige billedrammer bestående af en illustration samt omridset af denne illustration tegnet på rammeglasset.

Omridset af illustrationen var justeret, så den ikke flugtede med illustrationen, når medarbejderne sad ned. Med andre ord var den dermed en konstant ’øje-bæ’, fordi designet ikke gik ’i hak’. Denne visuelle design-pointe har vist sig meget effektiv i andre sammenhænge, fx i forbindelse med varmeforbrug i hjemmet.

Sådan så billedrammerne ud – når de altså flugtede (den sorte streg er uden på glasset, og selve figuren er på ‘bagvæggen’ af rammen)…

dame

 

Et andet eksempel var en ‘justeringssnor’, der blev sat på de mødeborde, der kunne køre op og ned. For enden af snoren var en lille klokke, der ville løfte sig fra gulvet og give et diskret ring, når bordet blev justeret til den optimale ståhøjde. Når bordet var kørt ned, lå snoren sjusket på gulvet, og når man kørte det op, passede det perfekt til gennemsnitshøjden i afdelingen på 175 cm.

Dette sikrede også, at flere medarbejdere kørte bordet op, når de forlod rummet – og på den måde skabte en ’god default’ for dem, der kom ind næste gang.

Sådan så justeringssnoren ud:

justeringssnor

#3: SKAB EN SAMTALE OM DIT BUDSKAB

Kan du huske dyrekortene fra Føtex?

I TNC er vi som regel fagligt modstandere af ’mere information’, fordi det ofte er udtryk for, at man forsøger at løse et motivationsproblem med information, hvilket er en klassisk kampagnefejl. I dette tilfælde viste vores barriereundersøgelse os dog tydeligt, at målgruppen slet ikke vidste, hvor grelle konsekvenserne var ved at sidde ned.

Derfor lavede vi et sæt af ’samlekort’ med 6 forskellige budskaber på, fx budskabet om hvor mange sygdomme man pådrager af at sidde ned. Men også positive budskaber, fx om hvor mange ekstra kalorier, man forbrænder ved at stå op.

Vi fik lederne til at udlevere samlekortene i en konvolut med arbejdernes navn på. Kortene var designet sådan, at de let kunne samles og stå på bordet. Derudover var ideen, at man kun fik ét af budskaberne, og derfor stod der fx 4/6 på nogle af kortene.

På den måde kunne vi udnytte indsigten om den sociale afdeling, der rigtig nok gik på besøg hos hinanden for at se og tale om, hvad ’de andre havde fået’. Denne samtale hos målgruppen selv vejer utrolig tungt i en adfærdsændring, fordi det lykkes at udskifte afsenderen og gøre det til målgruppens egen samtale.

Her er et eksempel på et samlekort:

bordskilt

I alle visuelle initiativer (der var andre end disse) gentog vi de tre lette og konkrete ting, målgruppen skulle have fokus på:

  • Stå op, når du sparrer med en kollega.
  • Hold møder gående eller stående.
  • Hæv dit bord inden frokost, og inden du går hjem.

#4: Skab forpligtelse – og læg dig i slipstrømmen

Som en del af den indledende research talte vi kort med medarbejderne og hørte om deres ambitioner for deres helbred. Efterfølgende printede vi plakater med deres egne udsagn og hængte dem op i lokalet, så deres forpligtelse blev mere visuel og social.

Vi ved fra adfærdsvidenskaben, at jo mere en person har forpligtet sig på en adfærd – mundtligt, skriftligt og offentligt – jo større er deres odds for at lykkes. Det er det, man kender som princippet om konsistens, som vi også har skrevet en del om.

I et andet eksempel med samme tankegang, kan man forsøge at lægge sig i forlængelse af målgruppens nuværende adfærd. Det er ofte en langt mere effektiv tilgang at lægge sig i slipstrømmen fremfor at forsøge at ændre målgruppens adfærd.

I dette eksempel ville vi gerne have medarbejderne til altid at køre bordene op (eller at holde dem oppe), når de forlod mødelokalerne, da dette ville skabe den omtalte default. Vi vidste, at afdelingen allerede gik meget op i slukke lyset og rydde op efter sig selv, så vi placerede forskellige reminders om, hvordan man forlod lokalet mest kollegialt. Her skrev vi først de ovennævnte ting, som de allerede gjorde, og derefter tilføjede vi ’kør bordet op’ som den sidste bullet.

#5: Vær personlig

En fundamental indsigt om at ændre menneskers adfærd er, at vi tillægger personlig kommunikation langt større værdi end massekommunikation. Når det er til alle, er det jo ikke til mig.

Det kan lyde banalt, men læg mærke til, hvordan alle kampagner arbejder med en indbygget præmis om kommunikationseffektivitet. Det er jo forståeligt. Vi kan ikke drikke kaffe med hver enkelt modtager, men det er også et problem – og ofte derfor kampagner ikke virker. Ofte laver man den forkvaklede konklusion, at man hellere vil lave noget for en ’masse mennesker hurtigt’ (som ikke virker) end at bruge mere tid på færre mennesker (som rent faktisk virker).

Vi forsøger altid at tilføje et personligt element, fordi det virker så forbandet effektivt. I dette tilfælde fik vi lederen til at udlevere konvolutterne med samlekortene, vi indstillede billedrammerne sammen med medarbejderne, og vi satte personlige citater på plakaterne.

Kampagne var både til dem og om dem. Og derfor havde det en effekt.

Test

Nu er vi kommet til fjerde og sidste trin i vores kampagneproces. Det er her vi fandt ud af, at vores indsats faktisk havde haft en virkning.

I samarbejde med medicinalvirksomheden og to kvikke bachelorstuderende foretog vi en baselinemåling, altså en statusmåling før vores indgreb. Her udstyrede vi i alt 20 medarbejdere fra de to afdelinger med accelerometre, som kort fortalt er en lille ’dims’, du kan sætte på hoften, der kan måle, om du står op eller sidder ned. Her kan du se en graf over resultaterne:

resultatgraf

Med dem kunne vi indsamle kvantitative data fra før og efter vores kampagne og sammenholde resultaterne. Vi ventede 10 dage efter lanceringen af de forskellige nudges for at undgå, at det udelukkende var nyhedsværdien, der skabte en effekt. Herudover fik vi også feedback fra afdelingerne om deres egen oplevelse af virkningen fra kampagnen.

Resultaterne er den graf, du kan se i toppen af indlægget. Som du kan se, så står forsøgsgruppen ca. 50 minutter mere op efter kampagnen. Det er jo ikke videnskab, men da både kvantitativ og subjektiv måling flugter – og faktisk også gør det i begge testafdelinger – så har vi en ret god indikator for, at projektet har været en succes. Det blev også understøttet af forskellige mere kvalitative tiltag, der viste, at deltagerne følte, de havde fået mere energi efter forsøgsperioden.

3 anbefalinger til kampagner

Vi har efterhånden gennemført en del af sådanne kampagner. Og selvom man ikke altid kan garantere resultater, så føler vi alligevel, at der er tre ’regler’, man altid bør efterleve. De virker simple, men langt, langt de færreste kampagner følger dem:

  1. Vær til stede i gerningsøjeblikket. Flyt al din energi ud til den situation, din målgruppe skal påvirkes i. Glem foldere, mails, intranetbeskeder og fællesmøder.
  2. Gå all-in: Måske synes du, at det virker overvældende, hvor meget der blev sat i værk. Vores erfaring siger os dog, at langt de fleste kampagner kikser, fordi man ikke er villig til at investere nok tid i dem. Man undervurderer kompleksiteten i at ændre adfærd.
  3. Indrømmet, vi er miljøskadede: Men begynd med viden fra adfærdsvidenskaben til at guide informerede beslutninger om din fremgangsmåde, fremfor at stole på ’synsninger’ og mavefornemmelse.

Derfor snyder du (og hvad vi andre kan gøre ved det)

kortsnyd

I vores butik elsker vi feltet ’snyd’. Det kan nemlig lære os utroligt meget om menneskelig adfærd. Oddsene taler jo for, at du betragter dig selv som et ærligt og retskaffent menneske. Men oddsene taler også for, at du har løjet, svindlet og snydt indtil flere gange i dit liv. Den påstand skal jeg nok […]

Continue reading...

Hvorfor er fattige mennesker egentlig så dumme?

Sparegris

Er det bare mig, eller er fattige mennesker påfaldende dumme? De ryger mere, spiser usundere, tager flere kviklån, opdrager mere hensynsløst og har større fravær på arbejde. Statistikkerne bakker påstandene op. Men pointen er ikke at provokere her. Pointen er, at den selvsamme faktor, der skaber disse problemer for fattige mennesker, faktisk er et afgørende […]

Continue reading...

Hvis din strategi var en gryde, ville den se sådan her ud

Gryde

Hvis du ikke smiler, når du læser dette indlæg, må vore veje skilles. Hurtigst muligt. Også selvom det er et alvorligt emne, som indlægget handler om. Så alvorligt, at jeg vil lade David Cameron lægge ud. Sådan her sagde Cameron tilbage i 2010, da han nedsatte sit Behavioral Insights Team (BIT), der skulle bruge adfærdsdesign […]

Continue reading...

Sådan redder man liv med nudging

tv2 nyhederne

I TNC er vi specialiseret i at arbejde med compliance – kort fortalt, hvordan man får andre mennesker til at følge regelsæt og procedurer. Og i dette tilfælde er den lidt sensationelle overskrift faktisk god nok. Så god, at TV2 rapporterede om det i sidste uge. Og så er jeg IKKE for fin til at […]

Continue reading...